RegnskabHalvårsrapport 2011 Årsrapport 2010 Forord fra årsrapport 2010 "Det er forår alting klippes ned, der beskæres i buskadser og budgetter." Foråret er godt i gang. Benny Andersens budskab fremstår nok mange steder meget klart, dog med en snert fornemmelse af, at budgetterne beskæres mere end tidligere. Samfundet og verdenen omkring os har i en periode ligget økonomisk underdrejet og påvirket os alle. Denne negative spiral forplanter sig med arbejdsløshed og manglende skat til vor lands indre økonomi. Det falder tilbage på lands-, regionale- og kommunale besparelser, som i den grad mærkes som betydelige trusler mod det samfund, vi kender. Vindene har blæst fra forskellige retninger over samfundet og Faster Andelskasse i 2010. De små positive ting kan hurtigt blive banket tilbage med mistillid, som senest ved Amagerbankens krak. Derfor er folk forsigtige og sparer op. Forsigtighed er også en dyd, vi varetager i Faster Andelskasse, men vi skal alle passe på, at forsigtigheden ikke afløses af tilbageholdenhed over for alt. Vi vil i Faster Andelskasse gerne medvirke til, at vi kan vækste os ud af krisen ved at bidrage med finansieringen til alle de gode investeringer, I har eller ønsker at iværksætte. Øget vækst vil skabe bedre samfunds- og virksomhedsøkonomi. Vi tror på fremtiden, men for at få de penge, der er hos os og i samfundet ud at arbejde, er vi meget afhængige af projekter og tiltag fra jer. Udskyd ikke en økonomisk fornuftig investering til i morgen, som kan gøres i dag. Det vil hjælpe os alle hurtigere igennem krisen.
|
|
|
Bliv en gladere familie
Skift til Faster Andelskasse, så sørger vi for flytning og hvad der i øvrigt er relevant at få ordnet.
Læs mere her

